سلیمان کبیر نوری
SORG
Af Sulaiman Kabir Noori
Det var morgen
Jeg havde besluttet at rejse
Jeg havde uro og angst i hjertet
Jeg var meget nervøs
Jeg kom ud fra mit hjem
Svimmel og tavs
Alt var mørkt og sort
Mit hjerte var fuld af smerte og min familie var chokerede
De var chokerede, fordi vi havde mistet min bror
Hele mit folk sørgede
Sørgede over deres tabte
De mistede deres kære, deres venner
Mit land sørgede
Sørgede over de ødelagte byer, ødelagte landsbyer- ødelagte marker, brændte marker
Vores land var fyld med flagermus
Blinde flagermus
Mit folk var som skamskudte fugle
Fugle med brændte vinger
Fugle der var fanget i en grav
Hvad hvis de vil flyve!?
Ondskabenhavde fanget dem
Pisket dem
Fuglene sørger- og de er meget trætte
***
Jeg er langt væk fra min ødelagte by
Langt, langt væk
Fra de høje bjerge og stormfulde floder
Op og ned
Fobi brændte skove og marker
Brændt- brændt og brændt
Mit øre hører en trist sang
En sang af sorg…
Og jeg skal rejse
Mit hjerte synger den triste sang
Og jeg rejser
Jeg sigter mod at rejse i morgen- det er uklart
Jeg rejser mod min skæbne
Mod skæbne
Mod en skæbne med sorgfulde sange.
Dec. 1996
بالا
بازگشت